Camping & Fiskeri

Super flot morgentur med masser af aktive fisk

Artikel foto: Morgentur i Tollundgaard Put and Take

Lørdag morgen fortsatte jagten på ørreden, hvor jeg besøgte Tollundgaard Put and Take et par timer.

Som forleden morgen, så havde jeg sat vækkeuret til 04:00, så jeg kunne komme ud af døren, og afsted til Tollundgaard Put and Take, så jeg kunne komme i gang med fiskeriet omkring 05:15. Jeg fisker en del i denne sø, og hos Skyggehale, som du nok allerede har lagt mærke til, men det er kun mens der er IHN-Virus, for så har jeg et sæt stænger til hver sø, med mindre de bliver rengjort med midlerne der står ved nogle af landets fiskesøer, men jeg holder mig til de to.

Jeg købte som normalt to timer (100kr) og havde denne morgen min spinnestang med mig, og det var en virkelig flot morgen, og ikke mindst dejlig kølig morgen, nu hvor det vilde varme er knækket lidt af. Da jeg ankom til søen, så dukkede der et par ældre mennesker op, der boede på Tollundgaard, og de var fra Sjælland (kunne man høre) så de er sikkert på ferie i området.

Artikel foto: Morgentur i Tollundgaard Put and Take

De blev på siden hvor man betaler, og jeg kørte igen over på den modsatte side, hvor man i de “nyeste” stykke af Tollundgaard har noget bedre muligheder, med wobler, spinner osv, for her er søen en del dybere. Igen man skal kende den sø ret godt, for at undgå at miste en masse grej, for den er ret lumsk, nogle steder. Læs eventuelt mere om Tollundgaard Put and Take her – Der var en dejlig kølig luft ved søen, dog uden det blæste vildt, men nok til at man kunne have en kortærmet trøje på.

Artikel foto: Morgentur i Tollundgaard Put and Take

Til modsætning af de andre gange jeg har været på besøg den seneste tid, så var der virkelig mange aktive fisk i søen, og det var en fornøjelse at se, at der var ørreder, og der var nogle gode fisk mellem dem som kiggede til overfladen, for at nappe fluer, eller andre godbidder.

Suset der går gennem kroppen, når der kommer hug

Denne morgen, der var jeg tættere på end nogensinde (i hvert fald i super lang tid) at fange den ørred, som jeg virkelig har jagtet længe. Den første times tid, der var der meget stille, ingen hug eller andet spændende, så jeg besluttede mig for at prøve en helt klart blink, sølv med en trekrog, intet andet bling bling. I tredje kast var den der, og suset kom gennem kroppen på mig, lidt som at vinde en stor hånd i poker live, eller noget helt tredje, det er lidt svært at beskrive, man skal prøve det.

Jeg nåede at have fisken på i en 15-20 sekunder, og den var virkelig tung, og var pænt stridig, og ville på ingen måder samarbejde, uanset hvad. Det var et tungt hug, og man så lige fisken i overfladen, inden den røg ned under vandet og kæmpede (og der en ret stor ørred), men den røg sgu desværre af igen, og jeg var ved at få blinket i hovedet, da den slap, og så skete der ikke mere på den tur. Helt seriøst, så skal jeg snart fange en fisk, eller går jeg ned med stress, over de dumme fisk. 😛

Nu holder jeg lige et par dage “fiskefri” og skal ud og opleve lidt andet, og hvis der kommer en dag, inden så længe, uden så pokkers meget vind, så vil jeg måske en tur til Fjorden, evt Randers Fjord, eller måske en mole et sted, og se om jeg kan fange en fisk der (i det mindste).. Det er så underligt at opleve, at lige meget hvad man gør, så kan man ikke fange noget.. Det skal nok vende.


 

Back to top button
Campisten.com
Close