Sikring af forteltet, så det hele ikke blafrer når vinden tager til

Jeg har igennem noget tid rodet med sikring af forteltet, eller sikret det mod at blafre og dermed larme helt vildt, på de dage hvor der er en god vind. Jeg har været ude ved flere forhandlere, og de har simpelthen ikke sådanne korte barduner eller snore liggende på lager, i hvert fald ikke hvor jeg har været. Først prøvede jeg noget brunt snor, og lagde det endda dobbelt, men så snart det har fået noget fugt, så bliver det åbenbart blødt, og knækker bare ved at man slår pløkken i.
Så fik min far en god ide, at man kunne købe noget 3mm flagsnor, og det burde kunne holde teltet på plads, for selve forteltet er jo i forvejen stormsikret med barduner.


Nu er forteltet strammet mere ud end det var tidligere, og blafrer ikke så meget når det blæser, for det kan virkelig larme, og hvis det så regner lidt også, så er det ikke særligt spændende at opholde sig i forteltet. Men jeg lavede 1,5 til 2m snor x4, og kom snoren igennem hullet og lavede en knude, som så mere eller mindre forsvinder når man slår pløkken i jorden (hvis man har knuden der)..
Det er ikke den officielt korrekte løsning, men det virker, og farverne passer da til forteltet, og sidst men ikke mindst, så kan man se snorerne, hvis man kommer tæt på teltet.
Det fungerer for mig…og så er det igen en billig løsning.