Camping & Fiskeri

Sammenklappelig trækvogn til fisketuren er altid god at have

Artikel foto: Sammenklappelig trækvogn

Hvis man skal have en 2-3 fiskestænger med sig, fangstnet, fiskegrej, madpakke, og lidt væske på fisketuren, så fylder det lige pludselig en masse, og er super træls at slæbe på, selvom man ikke skal så langt. Så jeg tænkte at en lille smart trækvogn, måske kunne hjælpe mig lidt.

Nu skulle det jo helst ikke være en af dem i træ, som fylder godt i det lille fortelt, men så rendte jeg over en trækvogn i Silvan, som man kunne klap sammen, som du kan se på billederne, og bedste af alt, ikke fylder det store, når den først er klappet sammen, og er jo rart.

Artikel foto: Sammenklappelig trækvogn
Artikel foto: Sammenklappelig trækvogn

Vognen er faktisk ret stabil, og kan have hele 100kg oppakning med, men så meget grej har jeg nu altså heller ikke. Den kostede kun 349kr, så i bund og grund et ret godt køb til campingvognen, vil jeg mene, men den kan naturligvis også bruges til meget andet.

De findes mange steder, både i fysiske butikker og online, og lur mig om man ikke kan finde dem endnu billigere, hvis man har “næse” for den slags tilbudsjagter i Danmark.

Jeg er i hvert fald sikker på at den er rar at have, når vi skal ud at fiske, og det skal vi faktisk her i denne uge 27 i 2020, og så må vi se om det virker efter planen.


 

campisten.com

Campisten.com er en personlig blog, hvor der skrives om oplevelser fra Campingpladser, Put and Take søer, (eller andet fiskevand) og områderne hvor campisten befinder sig nu og her. Bloggen indeholder alt fra nyheder og oplevelser i eller omkring områderne, samt tips og gode råd, hvis du også vil ud at fiske, campere eller have kultur & oplevelser. Campisten, han er i starten af 40érne og elsker at komme ud at opleve, naturen, fiske og bare snakke med forskellige mennesker. Alt du kan læse på Campisten.com er ud fra personlige oplevelser og erfaringer.
Back to top button
Close
Close