Camping Tips

Sådan slipper du af med harmløse ørentviste i forteltet

Artikel foto: Insekter, kryb, kravl

Ørentvister er et mærkeligt insekt der sjovt nok elsker at være i ens fortelt, når man er på camping, og man kan ikke helt forstå hvor de kommer fra, og hvorfor de lige skal være det, hvor man sætter pris på at hygge sig. Jeg oplevede specielt i sommeren 2019, at der var rigtigt mange, i sær ved mine gardiner og ikke mindst i min kaffemaskine som også står i forteltet, men der er en god forklaring.

Ørentvisten elsker simpelthen fugtige steder, og det er ikke kun i forteltet, men grunden til at de er lige der, og ikke inde i campingvognen, er på grund af fugten.

Ørentvisten bryder sig faktisk slet ikke om at være indendørs, men holder til fugtige steder, og især på sensommeren hvor ungerne er begyndt at blive store, virker det som om der er mange flere end normalt, og kan være noget irriterende at have på besøg.

Så derfor er en af de gode råd, at du ruller en avis, eller noget bølgepap sammen og gør det fugtigt, og så ligger du det, en eller flere steder i forteltet, og “tømmer” den om morgenen. Hvis du syntes de små kryb er ulækre at røre ved, så kan man bruge en håndstøvsuger eller lign.

Det eneste du skal gøre, er at smide den udenfor, men du kan være sikker på at de kommer igen, og sådan er de Ørentvister bare nu engang, men sådan her, kan man i hvert fald kontrollere dem, og mindske at de er overalt i forteltet, eller andre steder, hvor de gemmer sig.

Et gammelt ordsprog siger at grunden til at de hedder en Ørentvist, er fordi de gerne vil kravle ind i ens øre mens man sover, og nappe hul i trommehinden, men det er en myte.

Back to top button
Campisten.com
Close