Naturoplevelser

Motion og naturoplevelser på Munkebjerg Trappen i Vejle

Artikel foto: Munkebjerg Trappen op til Hotellet – Foto: 1stpoker.dk

Munkebjerg Hotel og Kasino ligger i et vildt flot område, der helt bestemt er et besøg værd, hvis man ikke har været på de kanter før. Der meget skov, hvor man kan gå lange ture, og få testet om man har en god eller dårlig motion, for det er meget bakket, og hvis man ikke gider at gå på stierne i skoven, så kan man gå direkte til Munkebjerg Trappen, der har hele 237 trin, og turen ned eller op, eller begge veje, kan godt mærkes i “stængerne” men det er jo tilladt at holde en pause undervejs.

Artikel foto: Udsigten fra Munkebjerg Hotel, over Vejle Fjord – Foto: 1stpoker.dk

Holder man nede ved Vejle Fjord, og vil tage trappen op, så venter denne udsigt (når det er klart) udover Vejle Fjord, men man kan jo også starte oppe ved hotellet, og nyde udsigten, inden man går ned til vandet, og nyder Vejle Fjord. Det kan varmt anbefales, at man besøger dette område, hvor du også kan finde en stor golfbane, og ikke mindst Danmarks Golfmuseum der er den eneste af sin art, og det finder du i kælderen på Munkebjerg Hotel. Hvis du allerede har besluttet dig for at du vil ned og opleve området ved Munkebjerg Hotel, så kan du eventuelt tage en hængelås med hjemmefra og erklære kærligheden til / med din eneste ene, for Hotellet har sat to store hjerter op i rustfri stål, hvor man kan hænge dem.

God fornøjelse.

Ps. Husk væske…


 

Back to top button
Campisten.com
Close