Nyheder

Mit opbyggede gulv i træ skulle fjernes fra Fårup Sø Camping

Artikel foto: Gulv opbygget i træ på Fårup Sø Camping

Så var det slut, for mit faste gulv, jeg byggede i træ til forteltet, skulle fjernes, da vognen var solgt.

Onsdag 10 marts 2021, der havde jeg en aftale med Fårup Sø Camping om at jeg skulle komme og fjerne mit camping-gulv, som vi selv byggede, da jeg fik min campingvogn og fortelt på pladsen. Campingvognen blev som nævnt tidligere, solgt sidst i 2020, og derfor skulle jeg jo ikke vende tilbage på denne flotte plads, som jeg havde fået mig, og nu er eventyret slut, så gulvet skulle fjernes.

Artikel foto: Gulvet er savet op, og kommet på traileren

Det opbyggede gulv i træ var lavet for at beskytte miljøet bedst muligt, og det en smule spændende at komme ned og se hvordan det havde klaret det meget vand, der var kommet her frem mod marts måned 2021. Vi havde heldigvis vejret med os denne onsdag middag, så vi fik hurtigt presenningen af, og kunne se at gulvet havde suget godt med vand, hvilket betyder at der har været vand under gulvet, også selvom det underligt nok, er det højeste punkt på hele Fårup Sø Camping.

Artikel foto: Gulvet er savet op, og kommet på traileren

Vi havde taget en bajonetsav på batteri med os derned, for så kunne vi jo bare skære gulvet op i fire stykker og smide dem på traileren. Ideen var nu god nok, men lidt over halvvejs, så var begge batterier døde, og den sidste del måtte på traileren som den var, og det kunne nu os sagtens gå. Det skal dog lige nævnes, at vi kun klarede det med næb og kløer, for det var virkelig blevet tungt.

Gulvet er nu fjernet, og pladsen er naturligvis blevet revet, så det er flot, og græsset kan komme op igen, og så må vi håbe at der kommer nye gæster dertil, som bliver lige så glade for den plads, som jeg var. Har du aldrig undret dig over, hvad pokker der mon gemmer sig af kryb og kravl, under sådan en træ gulv? Se hvad vi fandt af kryb og kravl under det opbyggede gulv i træ.


 

Back to top button
Campisten.com
Close