Camping & Fiskeri

Min nye stang blev indviet i Skyggehale Put and Take

Artikel foto: Indvielse af den nye spinnestang

Her i starten af ugen, og sidst her på oktober måned 2020, bød endelig på en dag uden regn og rusk, og her fik jeg endeligt klemt et par timer ind i kalenderen, og kom afsted med min nye stang.

Det var en dag jeg havde set frem til, for nu kunne man endelige kom ud og bevæge sig lidt i det fri, og det var ganske enkelt en fornøjelse.

Det var lidt som at komme fra en gammel brugt bil, og over til en fabriksny bil, og jeg har gennem rigtigt mange år, været vant til nogle ret så stive hav/put and take fiskestænger, hvor man bare gav modhug og mere eller mindre trak fisken til land, uden de store bekymringer.

Artikel foto: Indvielse af den nye stang

Det skal jeg lige love for at der er blevet lavet om på nu, for med den nye spinnestang, så kan man mærke alt, ja den mindste bevægelse i vandet, med spinneren, wobleren, eller hvad du nu vælger at have på. Det skal man lige vænne sig til, men det var en sand fornøjelse, at have 100% følelse med det man nu lavede, og når der så kom hug, så kunne man mærke det (meget)..

Artikel foto: Indvielse af den nye stang

Jeg blev helt paf over hvordan fiskene huggede på grejet, og hvor meget man kunne mærke, så de første par gange fik jeg slet ikke givet modhug, så det var helt sikkert grunden til at det blev en 0-tur, på de første to timer med stangen.

Jeg besøgte jo Skyggehale Put and Take og her var den store sø velbesøgt af Tyske gæster (ja de må godt være her, hvis de havde ferie-bolig her i fredags, og er ikke tvunget hjem til Tyskland), så dem ville jeg ikke forstyrre min første gang, og startede ud med den lille sø oppe hvor man køber sine fiskekort, helt alene, og det var der nok en god grund til. For den lille sø er helt gul/orange af okker, og skræmmer nok nogle væk, men sådan har det altid været, og fiskene bidder (tro mig).

Artikel foto: Indvielse af den nye stang

Det var en sand fornøjelse at kunne få sin grej-boks i brug, for jeg har gennem lang tid fået samlet en masse blink, spinnere og woblere, der har ventet på at komme i vandet. Det her er helt sikkert fremtiden for mig, og jeg har allerede den næste tur, lagt ind i programmet, hvor jeg satser på at kan fange den første ørred på min nye stang, og se hvordan den følelse er..


 

campisten.com

Campisten.com er en personlig blog, hvor der skrives om oplevelser fra Campingpladser, Put and Take søer, (eller andet fiskevand) og områderne hvor campisten befinder sig nu og her. Bloggen indeholder alt fra nyheder og oplevelser i eller omkring områderne, samt tips og gode råd, hvis du også vil ud at fiske, campere eller have kultur & oplevelser. Campisten, han er i starten af 40érne og elsker at komme ud at opleve, naturen, fiske og bare snakke med forskellige mennesker. Alt du kan læse på Campisten.com er ud fra personlige oplevelser og erfaringer.
Back to top button
Do NOT follow this link or you will be banned from the site!
Close
Close