Masser af regn, torden og enkelte lyn på campingpladsen

Fredag middag 28 august 2020 havde jeg besluttet mig for at trille ned på campingpladsen, for at nyde lidt af de få weekendender, der nu var tilbage af denne sæson, men også lidt tørvejr inden det skulle starte med at regne igen ud på eftermiddagen. Men næsten allerede da jeg havde sat mig i bilen og var kørt mod Jelling, så begyndte det at regne, men det var heldigvis små byger.
Vi nåede lige at få et par timer udenfor forteltet, og kunne nyde et par kolde øl, og herefter blev jeg lidt gammel-træt og måtte have mig en lille lur, inden der skulle spises aftensmad. Jeg vågnede efter en god lur, omkring klokken 18:;30, og så begyndte det eller bare at regne.

Nu har det regnet kraftigt i over en time, tordnet og lynet lidt, altså ikke noget voldsomt, men vand er der altså kommet så rigeligt af på de her kanter. Her midt i jeg sidder og skriver, så tordner det kraftigt ind mod vejle, og man kan mærke bordet ryste lidt, når det buldrer, men ingen lyn.
Det er nu ellers top hyggeligt at sidde her i forteltet, med omkring 20 grader (let varme på) og LED Lampen der gør sit arbejde fra teltstangen, så jeg kan se hvad jeg skriver. Altså jeg savner ikke hedebølgen, men lidt let sol og en 25 grader, ville ikke være forkert, men regnen er nu også hyggelig.
Nu må vi se hvor meget regn der kommer på de her kanter, i denne omgang, men indtil videre, så er der altså kommet en del mm her i Vejle/Jelling området, og det ser ikke ud til at stoppe lige med det samme, men jeg skal jo heller ikke nogen steder, udover at hygge i forteltet.