Campingvogn & Fortelt

Langvarig varmebølge hænger ved over lille Danmark i august

Artikel foto: Udsigt over Fårup Sø

Der skulle blive godt vejr i en længere periode “sagde de” og det skal jeg da lige love for at det er blevet. Det har været nogle vilde dage indtil videre, hvor torsdagen (6-8-2020) startede ud med lummert vejr, men “heldigvis” ingen sol, så man kunne få slået græsset, uden at blive solskoldet.

Fredag, lørdag og nu søndag, der stiger temperaturen kraftig allerede fra klokken 07:30 om morgenen, og her kort før 09:00 er der lidt over 30c i forteltet, selvom der er gardiner oppe, og parasollen står og skygger ind mod forteltet. Det har været nogle ret hårde dage syntes jeg, men hvis man husker at drikke masse af væske, så kommer man lidt lettere igennem denne hårde varme.

Artikel foto: Varmebølge August 2020
Artikel foto: Varmebølge August 2020

Der har været utroligt lidt vind her på Fårup Sø Camping, men der kommer heldigvis mindre perioder med lidt luft, og så flokkes alle bare til åbne områder, eller endnu bedre områder med skygge (under træer osv) med lidt luft, det er virkelig en befrielse i denne hedebølge.

Artikel foto: Varmebølge August 2020
Artikel foto: Varmebølge August 2020

Jeg er faktisk usikker på om vi har oplevet en tropenat her på de kanter, for det føles rimelig køligt ud på aftenen, og i selve campingvognen er der også dejligt køligt om natten, og jeg kan endda også sove med sommerdyne, uden er koge over midt om natten, så næppe tropenætter her.

Man er begyndt at finde en rytme, hvor de ting man skal have klaret i forbindelse med at bo i en Campingvogn, i sådan et vejr, så må man stå tidligt op, og få det klaret inden 11-12 tiden, hvor varmen virkelig tager til, og man kan sidde og svede, uden at man rører en finger..

Der er stadig godt med liv på campingpladsen, men man kan også godt fornemme at nogle skoler starter op igen snart, da nogle har pakket sammen, og vendt næsen hjemover. Tiden flyver, og går næsten lidt for stærkt, da denne 2020 sæson desværre snart slutter helt, for alle.


 

campisten.com

Campisten.com er en personlig blog, hvor der skrives om oplevelser fra Campingpladser, Put and Take søer, (eller andet fiskevand) og områderne hvor campisten befinder sig nu og her. Bloggen indeholder alt fra nyheder og oplevelser i eller omkring områderne, samt tips og gode råd, hvis du også vil ud at fiske, campere eller have kultur & oplevelser. Campisten, han er i starten af 40érne og elsker at komme ud at opleve, naturen, fiske og bare snakke med forskellige mennesker. Alt du kan læse på Campisten.com er ud fra personlige oplevelser og erfaringer.
Back to top button
Do NOT follow this link or you will be banned from the site!
Close
Close