Køerne er tilbage på græs og får igen brød hver eneste morgen

Så ved man at det er sommer igen i Danmark, for køerne er kommet tilbage på græs, her ved Fårup Sø, og bondemanden kommer kørende med brød til dem, hver eneste morgen. Den første sæson lurede jeg godt nok noget, da der kom en bil klokken meget tidligt (mellem 05:00 & 06:00) og man kunne høre køerne komme løbende herop mod bilen, og den “mystiske mand”.

Men det er bare den glade bondemand der kommer med brød til sine elskede køer, og det er stadigvæk hver eneste morgen han kommer forbi, men han kommer en del senere lige for tiden.
Det var lige før at man kunne stille uret efter bondemanden i 2019 sæsonen, men nu var den næsten 08:00, før han dukkede op, og køerne havde da os trasket en del rundt heroppe omkring campingpladsen, som om de ventede på ham, og ikke mindst hans godbidder.

Som man kan se på det indsatte billede, så kommer de løbende med dette samme de hører bilen, så de kender ham jo ret godt, og det er nu ret sjovt at se dette, også selvom man er på en campingplads. Det er dejligt med naturen så tæt på en, og jeg er jo allerede oppe, når han kommer.