Hyggelig lokal Brugs og tank 2km fra Fårup Sø Camping

Hvis man opholder sig på Fårup Sø Camping ved Jelling, så vil rigtigt mange søge ind mod “storbyen” for at handle ind, men jeg vil gerne foreslå en anden løsning. Man kan smutte udenom køen, hvis man kan sige det sådan, eller i hvert fald støtte lidt bredere op, specielt i denne tid.

Blot 2 kilometer fra Fårup Sø Camping, der finder man byen Jennum hvor de har en lokal brugs, og ikke mindst en Shell tanktion (lige på den anden side af vejen) og her kan man også handle ind, og her kan man faktisk få alt hvad man lige står og mangler, præcis som i Jelling by.
Den lille og hyggelig Brugs i Jennum har endda også et eget lille posthus, så man kan få klaret dette med postkort, hvis man altså ikke har glemt at bruge det.

Når man holder i indkørslen ved Fårup Sø Camping, så skal man bare dreje til højre, modsat vejen til Jelling, og når man kommer op af bakken (300 meter) drejer til venstre mod Skibet eller Vejle, og så kommer man direkte mod byen Jennum, og tager maks 3 minutter i bil.
Det kan jeg varmt anbefale…