Camping & Fiskeri

Hyggelig aftentur til Tusaagaard Put and Take

Artikel foto: Tusaagaard Put and Take

Der er rigtigt mange Put and Take søer i Danmark, udover alt det andet gode fiskeri som landet har at byde på, men tirsdag aften 4 august 2020 faldt valget på Tusaagaard Put and Take, fordi jeg har en god kammerat der er på Camping ved Karup i denne uge, og det var i nærheden.

Jeg smuttede ud til Tusaagaard lidt før de andre, og købte fire timer til 175kr, og det gav mig fiskeret i alle søerne, samt i åen, men den nåede jeg ikke i denne omgang. Man skal næsten have et dags-kort, hvis man skal igennem alle tre søer, samt deres lukkede å-system, eller så skal man komme på besøg over flere omgange, og det vil jeg helt sikkert gøre, for det er virkelig et lækkert sted.

Artikel foto: Storfangersøen (Sø 4) – Orm

Min kammerat havde sin søn med ud at fiske, og de kom så til Tusaagaard omkring klokken 19:00 og skulle fiske et par timer, så passede det sammen med min købte tid.

Jeg startede ud i “Storfangersøen” (Sø 4) ved Tusaagaard Put and Take hvor jeg prøvede med Orm på bobbelflåd, for dernæst at prøve med Powerbait på bunden, men det hjalp desværre lige lidt, selvom de havde sat fisk ud i søen, dagen forinden.

Artikel foto: Storfangersøen (Sø 4) – Powerbait

Der var en 4-5 andre fiskere ved søen, mens jeg også var der, og her var der også en larmende stilhed, hvor vi dog kunne både se og høre fisk springe, og gå i overfladen efter fluer, men de ville bare ikke bide på vores madding, som vi på bedste vis prøvede at friste fiskene med.

Artikel foto: Tusaagaard Put and Take (Sø 2)

Da min kammerat og hans søn dukkede op, så rykkede jeg med over i sø 2 & 3 (3 er børnesøen) og her sad der et par unge mennesker der havde fanget lidt ørreder, så her så vi da en chance for at få lidt i poserne. Men lige lidt hjalp det, for fiskene (ørrederne) ville bare ikke have det, som vi tilbød dem og det skulle rent faktisk (desværre) ende med en nul-tur for de voksnes vedkommende.

Theo vandt konkurrencen…

Artikel foto: Theo, stolt med sin skalle..

Min kammerat (Anders) og jeg, ja vi havde jo en konkurrence, om hvem der kunne fange flest fisk, ja eller i det mindst være ham der fangede en fisk, men vi måtte se os slået af hans 5årige søn Theo, som hev den ene skalle op efter den anden, og han tog dermed også trofæet.

Skaller kommer man sjældent udenom i en Put and Take sø, selvom de ikke hører hjemme der, men de reddede jo fisketuren for knægten, selvom han nok havde luret, at det ikke var en fisk som man tager med sig hjem. Uanset hvad, så fik vi nogle hyggelige timer i Tusaagaard Put and Take, og her vil jeg helt sikkert vende tilbage til, når det bliver lidt køligere i vandet, for der er muligheder.

Jeg kommer helt sikkert tilbage til Tusaagaard Put and Take og kan helt sikkert anbefale dette sted, hvor alt bare er pænt og vedligeholdt, hvor der er plads til alle, i alle aldre.


 

campisten.com

Campisten.com er en personlig blog, hvor der skrives om oplevelser fra Campingpladser, Put and Take søer, (eller andet fiskevand) og områderne hvor campisten befinder sig nu og her. Bloggen indeholder alt fra nyheder og oplevelser i eller omkring områderne, samt tips og gode råd, hvis du også vil ud at fiske, campere eller have kultur & oplevelser. Campisten, han er i starten af 40érne og elsker at komme ud at opleve, naturen, fiske og bare snakke med forskellige mennesker. Alt du kan læse på Campisten.com er ud fra personlige oplevelser og erfaringer.
Back to top button
Do NOT follow this link or you will be banned from the site!
Close
Close