Campingvogn & Fortelt

Hvordan skal man varme forteltet op, når der er lidt koldt

Artikel foto: Opvarmning af fortelt

Jeg har i noget tid, gået og tænkt på, hvilken varmekilde jeg skulle have i forteltet, så man kan sidde derude også, når det nogle dage er regnvejr og blæsende, som de sidste par dage her i starten af juni måned 2020. Der er mange forskellige muligheder, og nogle har flere ulemper end andre, men jeg er kommet frem til en fornuftig løsning der passer til mit fortrinsvise lille fortelt.

Der er altså hyggeligt at kunne sidde i forteltet, også når regnen trommer ned på dugen, men også de kolde sommeraftener, for det giver en dejlig følelse af frihed. Nogle af muligheder jeg har valgt fra er, Gasovnen da man skal have en ekstra flaske gas med, men så udgiver den også rigtigt meget kondensvand, og hvis man vælger denne løsning, så skal der luftes ekstra godt ud.

Der er også flere forskellige former for petroleumsovne, eller bedre kendt som kaminer, men det giver virkelig en træls lugt i forteltet, og her skal man rengøre forteltet, mindst en gang ugentlig, og så er der ekstra tor brandfare her, og for gasovnen, og den risiko vil jeg ikke have.

Artikel foto: Elvarme i forteltet

Valget er derfor landet på en el-varmer, en lille smart en, der nemt kan varme forteltet op til en 15-18grader, også selvom det er koldt og blæsende udenfor.

Den kan nemt sættes, lidt hævet over jorden, i et hjørne af forteltet, og giver en dejlig varme, der også holde ved, da varmen jo som bekendt stiger til vejrs, og ikke fiser ud lige med det samme, hvis man nu har lidt utætte sider i bunden af teltet.

Denne løsning virker i hvert fald for mig, men jeg vil da helt klart foretrække de lune sommeraftener, og i værste fald, så kan man også have en god tyk vinterdyne med, man kan tage over sig.


 

campisten.com

Campisten.com er en personlig blog, hvor der skrives om oplevelser fra Campingpladser, Put and Take søer, (eller andet fiskevand) og områderne hvor campisten befinder sig nu og her. Bloggen indeholder alt fra nyheder og oplevelser i eller omkring områderne, samt tips og gode råd, hvis du også vil ud at fiske, campere eller have kultur & oplevelser. Campisten, han er i starten af 40érne og elsker at komme ud at opleve, naturen, fiske og bare snakke med forskellige mennesker. Alt du kan læse på Campisten.com er ud fra personlige oplevelser og erfaringer.
Back to top button
Close
Close