Nyheder

Hvor finder man en campingplads midt i højsæson 2019

Artikel foto: Udsigten over Fårup Sø

Ingen havde set at sommeren 2019 skulle blive så varm og flot, og dette betød også at camping pludselig toppede igen, hos mange Danskere, men også campisterne fra udlandet, der gerne ville se vores land fra denne side. Få dage efter jeg havde fået kæmpet min nye campingvogn hjem, så begyndte jeg straks at kigge efter en sæsonplads i Danmark, for jeg havde fået et familiemedlem til at trække vognen afsted, nu min egen lille bil ikke kunne dette, selvom det jo er en ret lille vogn, i forhold til mange af dem man ser.

Men det var svært at finde en plads, og jeg ringede nok til omkring 30 pladser, på steder jeg havde kendskab til, eller havde hørt om. Der var faktisk hverken 2-3 ugers pladser eller helsæson pladser at finde, lige indtil en jeg arbejder sammen med, foreslog campingpladsen ved Jelling, og det var ekstra fedt, for de havde også med Jelling Festival at gøre.

Jeg fandt frem til et nummer til Fårup Sø Camping, og de tøvede en smule, men sagde jeg kunne da kigge forbi, og så kunne de se om de kunne klemme mig ind. Jeg tror inderst inde at de forventede en af de helt store vogne, som faktisk er ret standard i dagens Danmark, men da de så at min lille vogn, faktisk kun er kvart størrelse af deres mange gæster, så kunne de måske finde plads til mig.

De bad mig tage en tur rundt på pladsen, nede ved søen, hvor man kan sidde og fiske i Fårup Sø direkte fra forteltet, eller på “trapperne” som er lavet i skrænten op mod toppen, eller toppen, hvor der er meget åbent.

Artikel foto: Pladsen på toppen

Sidste nævnte var lige mig, helt oppe på toppen, med udsigt over søen og naboens køer, og mulighed for lidt luft, hvis der skulle blive rigtigt varm. Jeg gik ned til receptionen igen og forslog at jeg godt kunne klemme mig ind deroppe, og efter lidt snak frem og tilbage, blev vi enige om at jeg godt kunne få mig en sæsonplads deroppe.. Sådan!!! Den var hjemme, og så skyndte jeg mig hjem og begyndte at pakke, for nu skulle jeg på camping igen, for første gang i 35år, og jeg glædede mig..

campisten.com

Campisten.com er en personlig blog, hvor der skrives om oplevelser fra Campingpladser, Put and Take søer, (eller andet fiskevand) og områderne hvor campisten befinder sig nu og her. Bloggen indeholder alt fra nyheder og oplevelser i eller omkring områderne, samt tips og gode råd, hvis du også vil ud at fiske, campere eller have kultur & oplevelser. Campisten, han er i starten af 40érne og elsker at komme ud at opleve, naturen, fiske og bare snakke med forskellige mennesker. Alt du kan læse på Campisten.com er ud fra personlige oplevelser og erfaringer.
Back to top button
Do NOT follow this link or you will be banned from the site!
Close
Close