Nyheder

Hej Verden!! Jeg er stadig i live, men har pokkers travlt

Artikel foto: Hola!

Nå så blev der også tid til at skrive en lille “jeg er stadig i live” hilsen til jer herinde, på en blog, hvor der desværre ikke er sket pokkers meget, de sidste par måneder. Jeg har virkelig haft travlt i mit lille firma, og har faktisk ikke haft meget tid til overs,(men der er vel godt, er det ikke?) til at tage ud at opleve noget, eller fiske, hvor der så også er dukket den dumme IHN Fiskevirus op, på blandt andet Dambrug, samt hos nogle fiskesøer, og et problem (Covid-19) kommer sjældent alene, men det må vi jo tage med, i denne efterhånden skøre verden.

Jeg lever i bedste velgående, men arbejder mange timer dagligt, så den står på arbejde, spise og sove, lige for tiden, men jeg kan i det mindste se lyset for enden af tunnelen. Jeg har heldigvis ikke mærket noget til Covid-19, og har for et par dage siden også modtaget mail om vaccine, så nu skal vi bare lige have mulighed for at få denne vaccine i Jylland, så man ikke skal på en dagsrejse.

Sommeren er over os, eller der er i hvert fald blevet ret godt vejr, i store dele af Danmark, så mon ikke snart jeg også har fortjent at holde lidt fri, og komme ud at opleve lidt igen.

En ting kan jeg i hvert fald love, der går ikke så lang tid igen, inden jeg kigger forbi her igen.

Pas godt på jer selv derude…


 

Back to top button
Campisten.com
Close