Heftigt vejrskifte med mulighed for skybrud, fredag 19 juni 2020

Så skal jeg da lige love for at der kommer et vejrskifte man kan mærke, for denne fredag 19 juni 2020 er der blevet noget køligere. Men det er ikke bare køligt, ja eller det er faktisk stadig til at sidde i forteltet, uden at man fryser, men der er jo ikke 35 grader som midt i ugen.

DMI.dk har opgraderet deres varsel fra mulighed for skybrud og torden, til gult kategori #1 som du kan se på billedet herover, og hvis man kigger på radaren, så ser det også ud til at der komme nogle tunge og ret heftige byger mod os her i Jylland de kommende timer, men dette kan blive ved hele weekenden. Det må vi jo tage med, og det er nu rart nok at blive svalet lidt ned, da den varme kan være en anelse hård at have med at gøre.
Solen er her ikke, i hvert fald ikke lige nu, og det er ret grumset i vejret. Nu må vi se hvordan det kommer til at gå de kommende par timer, og satser på det ikke svømmer helt over..
Spændende start på weekenden…