Camping & Fiskeri

Havde næsten to fiskesøer for mig selv tirsdag eftermiddag

Artikel foto: Ude at lufte stangen i Skyggehale

Jeg havde næsten to fiskesøer for mig selv, da jeg besøgte Skyggehale Put and Take, men det sker sjældent.

Tirsdag eftermiddag 23 marts 2021, der fik jeg langt om længe sat en kande kaffe over, og pakket grejet i bilen, og kom en tur afsted, på fisketur. Det blev igen en af de lokale søer (lokal og lokal, jeg har 20 minutter deril) men det er i hvert fald i nærheden, og så kan man jo også lige se, hvad der er sket af nye ting på de kanter, når man sidder i bilen. Skyggehale Put and Take blev det til, der hører hjemme i Bording, i Jylland, og hvis man er på camping i Karup hos Hessellund Sø-Camping, så er det omkring 25 minutter derfra, og hvis man søger ruten på Krak, så bliver man ledt af “bagvejen” med masser af natur, og her følger man faktisk Karup Å, dog med lidt afstand, men man har den “på siden” det meste af vejen.

Artikel foto: Den store sø ved Skyggehale Put and Take
Artikel foto: Den store sø ved Skyggehale Put and Take

Da jeg ankom var der en som pakkede sammen, og kørte derfra, og dermed kunne jeg se, at jeg havde den store sø, helt for mig selv. Jeg kørte op og betalte de 100kr for 2 timer, og så at en anden ældre herre, stod og hyggede sig oppe ved den lille sø. Skyggehale Put and Take der ligger midt inde i en skov, har to søer, så der bør være gode muligheder, for at finde sig en plads.

Jeg startede dermed i den store sø, der ligger langs indkørslen, og der var fisk i søen, kunne man se, dog ikke noget vildt, men de var der. Da jeg havde fisket en god times tid, desværre uden fisk, så kom den ældre herre til søen, og han fiske med powerbait, men han stillede sig direkte mod vinden, og jeg kunne se at han havde lidt vrøvl med at holde sit Bombarda ude på søen.

Jeg rykkede derfor op i den modsatte ende af den store sø, nu vi havde så meget plads, og jeg ville jo gerne være lidt for mig selv, nu jeg havde den mulighed, og sørme om han ikke rykke med (på modsatte side), men han sagde ikke et ord. Pludselig fik han fisk på, og havde knækket koden, og så var det tid til at få sig en kop kaffe, og se ham hygge sig med den fisk, der blev kørt helt træt.

Det var på tide at prøve noget andet….

Artikel foto: Kaffepause ved den lille sø ved Skyggehale Put and Take
Artikel foto: Den lille sø ved Skyggehale Put and Take

Efter at have drukket et par kopper kaffe, og fået varmen i fingrene igen, så besluttede jeg mig for at luske en tur over en den lille sø, der ligger oppe ved huset, hvor man betaler. Jeg kunne høre at den ældre herre, blev ved med at fange ørreder, for hver gang, så fik de et ordentlig gok af en tingest han havde med sig, og det afslørede ham jo, endda på lang afstand.

Jeg prøvede en masse farver, orange/rød, skrigende grøn, sort, helt mørkegrønne, endda helt blanke, men lige lidt hjalp det. Lige indtil jeg fandt min kasse med Woblere frem, og dem ville jeg lige prøve et par stykker af, inden jeg skulle hjem igen.

Dette fik fiskene til at vågne en anelse mere op, end jeg havde oplevet længe, og de fulgte med helt ind til kanten, mange gange, desværre uden hug. Dermed har jeg altså stadig den første ørred til gode på min nye og lækre spinne-stang, der er dejlig let at have med at gøre, og nu fortsætter jagten den kommende tid, for nu vil jeg altså prøve det.

Næste gang, så er den der…


 

Back to top button
Campisten.com
Close