Camping & Fiskeri

Frisk fredag eftermiddag i Tollundgaard Put and Take

Artikel foto: Udsigt over Tollundgaard Put and Take

Fredag 26 marts 2021 var sidste chance i denne omgang, hvis man altså gerne ville ud at fiske uden at blive gennemblødt, for de har lovet masser af regn de kommende par dage. Nu tager man jo ikke skade af lidt vand, men det er nu sjovere, når der er lidt sol, specielt når man skal stå rimelig stille og fiske. Det blæste faktisk en del på de kanter fredag, også mere end hvad jeg lige havde set på vejrudsigten, men der kom lidt i bølger, i takt med nogle “tørre byger” (hvis det findes).

Artikel foto: Kig til venstre, mod det “nye” i Tollundgaard Put and Take
Artikel foto: Kig til venstre, mod det “nye” i Tollundgaard Put and Take

Jeg havde fundet vej til Tollundgaard Put and Take, som jeg har fisket rigtigt meget i, for 30-35år siden, og her føler jeg mig lidt på hjemmebane, for jeg kender søen virkelig godt, og havde dermed en fordel, med at vide, hvor jeg kan bevæge mig med spinnestangen, uden af smide en masse grej væk. Noget af søen er meget lavvandet, og ikke egnet til spinnestang, men hvis du besøger søen og betaler ved indkørslen, og derfra fortsætter ned (sving til venstre rundt) og parkerer der, så kan du som sådan fiske i alt vandet, ligefrem, og til venstre “ud mod den nye del” som jeg besøgte fredag.

Artikel foto: Stålforfang, blandt andet en fordel til Gedde-fiskeri

Det er første gang nogensinde at jeg havde fundet mine stålforfang frem, til et besøg i en Put and Take sø, for allerede dengang for 30-35år siden var der “mindre” gedder i søen, men det skrev de ikke om, men nu står de klart og tydeligt på tavlen, hvor man betaler, så hellere være på den sikre side, når man trækker sin spinner eller wobler gennem vandt i Tollundgaard Put and Take, hvor jeg naturligvis fisker efter de udsatte ørreder. Skulle der komme en Gedde frem, og man ikke har sit stålforfang på, ja så kan det hurtigt være overstået, da Gedden har så mange skarpe tænder, at selv fireline knækker.

Min plan var at fiske to timer (koster 100kr) en tur rundt ved den “nye del” som de udgravede, og her ved jeg også at der er vand nok til at man kan gå med spinnestangen. Denne gang havde jeg mine gummistøvler med (faktisk også mine waders) men man kan klare sig med gummistøvlerne. Jeg ville ud og se den ende, man ikke kan se med det blotte øje, når man står oppe ved parkeringspladsen, og se om den tidligere omtalt ø, stadig er derude i enden, og den stadig er spændende at fiske omkring.

Artikel foto: Tollundgaard Put and Take (det udgravede)
Artikel foto: Tollundgaard Put and Take (det udgravede)

Man kan faktisk stadig kører turen rundt om søen, og mange mennesker går også tur derude, men jeg havde ikke lyst til at tage chancen, da jeg var derude forleden og kigge. Men skal man fiske i den del, så kræver i hvert faldt 70% af stykket, at man har gummistøvler, også selvom de har lavet flere steder, hvor man kan gå ud og fiske fra, ligesom den sten du kan se på en af billederne. Men om det også er sådan om sommeren, det ved jeg af gode grunde ikke endnu, men der var godt nok meget vand.

Artikel foto: Den omtale ø i den nye del
Artikel foto: Kig ved øen i den nye del

Der var som forudset godt fiskeri på hele de stykke, som jeg havde planlagt at “trække igennem” og der var masser af vand, og kun enkelte træk med græs på spinneren.

Men den ende med “øen” var en skuffelse at komme ud til, for her kunne man godt se, at de ikke har gjort det fjerneste ved søen i lang tid, og både træer og græs / grøde, havde fået frit spil i en del år. Det er super ærgerligt at lige præcis dette “spot” ikke har fået mere kærlighed, for det var “perlen” gennem mange år, med mange store fisk.

Fangede du noget?.. Nej igen en 0-tur til mig, end ikke en aborre blev det til, hvilket undrede mig lidt, for dem fangede vi godt nok mange af, i min barndom, men igen det er jo heller ikke dem, som man betaler for at fange. Jeg havde stort set søen for mig selv her også, hvor der kun dukkede en enkelt anden fisker op, en time efter jeg startede, og personen satte sig i den modsatte ende af søen.

Jeg fortsætter jagten, for lige pludselig så lykkedes det (håber jeg da) 🙂


 

Back to top button
Campisten.com
Close