Campingvogn & Fortelt

Fortelt og Campingvogn er pakket ned og gulvet dækket til

Artikel foto: Gulvet er dækket til, efter 2020 sæsonen

Denne søndag 13 september 2020 var en vemodig dag på Fårup Sø Camping, for her sluttede denne super fede 2020 sæson, hvor jeg for første gang har tilbragt en fuld sæson på campingpladsen. Det første år i 2019, kom jeg jo til midt i sæsonen, men det var jeg bestemt også glad for, men det er bare sjovere at være med helt fra start, men de mange planer, om oplevelser, og Jelling Festival blev jo desværre sat i bero på grund af den dumme coronavirus covid-19. Trods de mange udfordringer, så lykkedes det heldigvis at komme ud og opleve lidt i området, men jeg tager revanche i 2021.

Artikel foto: Fortelt er tømt 13-9-2020
Artikel foto: Fortelt er tømt 13-9-2020
Artikel foto: Fortelt er tømt 13-9-2020

Jeg fik hjælp af min far denne søndag, med at pakke forteltet ned, og pakke det opbyggede gulv i træ ind, så det ikke tager skade henover vinteren, og er klar når jeg vender tilbage sidst i marts måned 2021. Det blæste ret kraftigt denne søndag formiddag klokken 10:00 hvor vi begyndte at pakke ned, og til middag tiltog vinden, så det var noget af en oplevelse af få den presenning på gulvet, der naturligvis ville alt andet end hvad vi havde af planer med den.

Artikel foto: Nedpakningen i gang efter 2020 sæsonen
Artikel foto: Nedpakningen i gang efter 2020 sæsonen
Artikel foto: Nedpakningen i gang efter 2020 sæsonen

Men det lykkedes at få nogenlunde styr på presenningen og efter omkring 2,5 time så kunne vi trille ned mod receptionen og sige tak for denne gang, og på gensyn.

Som noget helt nyt, så skulle jeg prøve at trække vognen hjem, med min egen lille-bil, og det havde jeg gjort muligt ved at hente et læs af alt det som man nu engang får samlet sammen på sådan en sæson, ugen forinden, så campingvognen ikke vejede så meget, og det har jeg ellers fået hjælp til de sidste par gange, men nu var tiden inde.

Jeg har ellers skrevet tidligere at jeg ikke selv kunne trække vognen, når den var pakket op med alt grejet (eller meget af det) men flere har kommet med gode råd henover sommeren 2020, og flere mente at det sagtens kunne lade sig gøre, så jeg måtte jo prøve.


 

campisten.com

Campisten.com er en personlig blog, hvor der skrives om oplevelser fra Campingpladser, Put and Take søer, (eller andet fiskevand) og områderne hvor campisten befinder sig nu og her. Bloggen indeholder alt fra nyheder og oplevelser i eller omkring områderne, samt tips og gode råd, hvis du også vil ud at fiske, campere eller have kultur & oplevelser. Campisten, han er i starten af 40érne og elsker at komme ud at opleve, naturen, fiske og bare snakke med forskellige mennesker. Alt du kan læse på Campisten.com er ud fra personlige oplevelser og erfaringer.
Back to top button
Do NOT follow this link or you will be banned from the site!
Close
Close