Camping & Fiskeri

Fiskevandet er ved at være normalt igen efter hedebølgen

Artikel foto: Tusaa (Tusaagaard Put and Take)

Hedebølgen i Danmark i august måned 2020, satte en naturlig stopper for fiskeriet ved fiskesøerne.

Mandag aften 24 august 2020 var jeg ude og køre en lille aftentur og besøgte at par af de lokale Put and Take søer i området, for lige at se om søerne, åerne og ikke mindst fiskene, havde fået det lidt bedre efter de mange dages hedebølge, der har været i lille Danmark.

Mens hedebølgen toppede i Danmark, så var det lidt skidt for det Danske fiskevand, hvor flere åer også lukkede for fiskeriet, da vandet simpelthen var blevet for varmt, og mange Put and Take søer havde piskere, og meget få kunder, for fiskene ville bare ikke bide, når det er varmt.

Det er også første gang at jeg har haft så mange nul-ture, men det laver jeg snart om på.

Artikel foto: Tusaa (Tusaagaard Put and Take)
Artikel foto: Tusaa (Tusaagaard Put and Take)

Det Danske fiskevand har bestemt haft godt af de lavere temperaturer, og ikke mindst lidt regn samt blæst, og der er så småt ved at være normale tilstande igen. Jeg giver det dog lige en uge mere, og så regner jeg med at kan komme ud at fiske lige fra uge 36, da uge 35 byder på en del regn og blæst.

Mandag var jeg en tur omkring Skyggehale Put and Take og her var der et par fluefiskere der hyggede sig i den store sø, og et par andre lystfiskere i den lidt mindre sø oppe ved huset, men der så ikke ud til at være meget liv, udover piskeren der stadig stod og kørte ved vandet. Herefter trillede jeg en tur ud til Tusaagaard Put and Take, der ligger små 15 minutter fra Skyggehale, og her var der heller ikke mange mennesker, men nu er der jo også fire søer, og en å, så de er delt mere ud, og kan snyde en smule. Der var en del Hollændere på besøg i Tusaagaard, men vi så heller ikke nogle fighte en masse fisk derude, så jeg vil tro at uge 36 er ugen, hvor det bliver godt igen.


 

Back to top button
Campisten.com
Close