Campingvogn & Fortelt

Den der følelse når bilen ikke vil starte på campingpladsen

Artikel foto: Batteri lades op

Torsdag formiddag 13 august 2020 var jeg en tur i campingvognen, og havde besluttet mig for at trille ned til receptionen for at sige hej, og hente lidt vand, så der også var til kaffen.

Det er lidt dovenskab ja, men alt herude går op af bakke når man skal tilbage, så nogle gange så tager jeg altså bilen, ja altså hvis den vil starte. Det er blot en god måned siden at min lille bil fik fuld service, og blev nysynet, og der har aldrig været problemer med den, og er hoppet i gang hver gang man drejer nøglen.

Det ville den så ikke torsdag, ja den ville faktisk ikke låse centrallåsen op, og det undrede mig, så det gjorde jeg manuelt, og tænke det var “nøglen” der var løbet tør for strøm. Men ak nej, bilen var helt død, og så panikker man lidt indeni sig selv, og begynder at finde muligheder for at få det lavet. Jeg åbnede motorhjelmen, og ud af det blå begyndte den at dytte, først 2×2, så 3×3, og forfra, og jeg stod bare og gloede, og tænkte hvad pokker der nu sker, og fik fanget en af naboerne her på pladsen.

Artikel foto: Batteri lades op på bilen

Lang historie kort, så var der faktisk ingen der havde set eller hørt dette før, og det endte ud med at jeg fik taget minus fra på batteriet, for den lader vi satte på batteriet mens minus var på, ja det gav den bare endnu flere kræfter til at dytte endnu højere…!

Men nu lader den uden minuspolen, og batteriet holder da strøm, men hvad der så sker når vi får det ladet helt op, og sætter nøglerne til, ja det sidder jeg og glæder mig til at se, for hvis ikke det virker, så skal den have autohjælp, og på værksted.

Der er autohjælp på bilen, så de kan jo kigge forbi, men den der følelse af at, det bare helst skal virke, så man selv kan trille hjem, er nu bedst, men det er man jo ikke herre over. Nu er det jo en nyere bil, så der er jo computere og alt muligt i den, så det kan jo være det er “den” der ikke kunne li varmen, og dermed SKAL på værksted og nulstilles, men det håber jeg ikke. Lige til mit forsvar, så er der ikke monteret noget ekstraudstyr på bilen, og lys var slukket, så den “døde bare ud af det blå”…!

Jeg opdaterer naturligvis lige denne cliffhanger, når batteriet er ladet helt op, og jeg forsøger at starte den… kryds fingrene…

Opdateret 14-8-2020.. Havde min mekanikker i røret, da jeg skulle prøve at starte den, og så dyttede den på fuld skrald igen, indtil jeg låste centrallåsen op.. Ja den havde åbenbart en alarm jeg ikke kendte til, ved indbrud, men så er den da testet, Nu har den kørt lidt, og så skal den stå slukket en times tid, og hvis den starter normalt, så kan jeg trille hjem med det samme uden problemer, og hvis den ikke starter, ja så skal den have lidt strøm og der skal nyt batteri på efterfølgende.

Så der er liv i lillebilen..

campisten.com

Campisten.com er en personlig blog, hvor der skrives om oplevelser fra Campingpladser, Put and Take søer, (eller andet fiskevand) og områderne hvor campisten befinder sig nu og her. Bloggen indeholder alt fra nyheder og oplevelser i eller omkring områderne, samt tips og gode råd, hvis du også vil ud at fiske, campere eller have kultur & oplevelser. Campisten, han er i starten af 40érne og elsker at komme ud at opleve, naturen, fiske og bare snakke med forskellige mennesker. Alt du kan læse på Campisten.com er ud fra personlige oplevelser og erfaringer.
Back to top button
Do NOT follow this link or you will be banned from the site!
Close
Close