Nyheder

Campingejer Albert Albring er død efter kort tids sygdom

Artikel foto: Solen ved Fårup Sø Camping

De sidste to måneder af camping sæsonen på Fårup Sø Camping har ikke været så pokkers sjove, for campingejeren Albert Albring blev pludselig meget syg, og efter kort tids sygdom, så døde han alt for tidligt i en alder af bare 54år.

Jeg har haft den fornøjelse at kende Albert i knap 2år, og vi har nået at have rigtigt mange gode stunder sammen, specielt når jeg kom derned og havde “fyraften” hvilken man jo sjældent har som selvstændig på et nyhedsmedie, men her kunne vi snakke om alt andet end netop arbejde, hvilket har været en stor befrielse, når man kom på besøg på campingpladsen, og hos dem privat.

Albert var en person som man nemt kunne omgås, og dette gav rigtigt mange gæster også udtryk for, for han snakkede gerne med alle, i sær når han kørte rundt på sin elskede græsslåmaskine, flere gange om ugen, for at holde hans campingplads så pæn som muligt, så man fik et godt indtryk, og det lykkedes han også med.

Artikel foto: Skyerne kommer indover pladsen

Familien har skrevet følgende i en mail (forkortet).

Det er med stor sorg, at vi må meddele jer, at vores kære far, Albert Albring, natten til tirsdag gik bort efter kort tids sygdom. Han sov stille og roligt ind, og vi var hos ham til det sidste. Albert elskede sin campingplads, og havde rigtig mange gode stunder med mange af jer. På grund af jer har vi alle sammen gode minder, som vi vil huske tilbage på med glæde. Præcis, som han ville have ønsket det. Det vil vi takke jer for. Vi vil gøre vores bedste for, at fortsætte campingpladsen i fars ånd. 

Dødsannonce:

Vi er mange der kommer til at savne Albert Albring på Fårup Sø Camping, det er der ikke nogen tvivl om. Ære være hans minde.


 

campisten.com

Campisten.com er en personlig blog, hvor der skrives om oplevelser fra Campingpladser, Put and Take søer, (eller andet fiskevand) og områderne hvor campisten befinder sig nu og her. Bloggen indeholder alt fra nyheder og oplevelser i eller omkring områderne, samt tips og gode råd, hvis du også vil ud at fiske, campere eller have kultur & oplevelser. Campisten, han er i starten af 40érne og elsker at komme ud at opleve, naturen, fiske og bare snakke med forskellige mennesker. Alt du kan læse på Campisten.com er ud fra personlige oplevelser og erfaringer.
Back to top button
Do NOT follow this link or you will be banned from the site!
Close
Close